tirsdag den 9. september 2008

Klokken er 21.48 og du er en ligegyldig person

Her til aften cyklede jeg ca. 8 km/t på sundvejs 3 meter brede og 1000000 meter lange fortov, uden at en anden menneskelig skikkelse var at se i nogen retning. Jeg snakker i telefon og kører uden lys. Det er tydeligt at jeg med denne sneglefart er til fare for samtlige mennesker i østjylland. To betjente holder ind til siden og forklarer mig situationen. Hele aktionen havde været mere end lovlig hvis jeg havde været på gåben med cyklen ved siden af, men ved at sidde på sadlen og trille afsted, så er det lige pludselig PISSE ulovligt og vanvittigt farligt. Men fuck it, jeg gav dem begge en guffer og så glemte vi alt om det...

For at gøre verden et bedre sted, som er et af hovedmålene med denne blog, vil jeg nu lave en top 10 liste over ting der helst ikke skal ske, når man cykler uden lys på fortovet imens man snakker i mobiltelefon... Og den kommer her:

10: Blive stoppet af politiet
9: Glemme hvad man hedder
8: Vælte ved at køre over en dynamolygte... For det ville bare være for ironisk...
7: Få tilbudt et gratis glas oliven af en skummel type med skjulte intentioner
6: Blive forvandlet til en kæmpe musling
5: Blive bedt om at binde 5 forskellige knuder på det samme reb. Især hvis det er et meget kort reb.
4: Glemme hvad man hedder
3: Cykle forbi en munk der i protest har sat ild til sig selv
2: Opdage at man sidder i lotus-stilling og ikke kan nå pedalerne
1,5: Komme til at lave 11 punkter i en top-10 liste
1: Komme i tanke om at man har glemt at putte sin laks tilbage i fryseren efter OL er slut


Indtil næste gang, så husk på følgende kinesiske læresætning: Put aldrig salt i kogende urin, thi da vil naboens hegn trænge til Goooooooori

Ingen kommentarer: